Er der hits?

Hits : 85811
Hits dag : 29
Online : 1

Base64-kryptering til passwordbeskyttelse med .htaccess / .htpasswd

Her kan du krypterer dit password til din .htpasswd-fil i forbindelse med passwordbeskyttelse med .htaccess. Når du har indtastet brugernavn og password og klikket på ‘kryptér’, udskrives den linie du skal indsætte i din .htpasswd-fil. Eksempelvis med brugernavnet »brugernavn« og passwordet »password« ville der skulle indsættes nedenstående linie:

.htpasswd

brugernavn:cGyUX9QugYMgE

Flere brugere tilføjes en linie for hver. Grunden til at passwordene skal behandles på denne måde er at de derved ikke sendes eller opbevares i klartekst (ud over fra denne side - det bedste ville være at gøre det offline på din lokale server).

Indtast dit brugernavn og password her



NB. Ingen brugernavne eller passwords opbevares, misbruges eller videregives.

PHP-koden der krypterer passwordet kan ses her.

<?php echo crypt("password"base64_encode("password")); ?>

Hvordan bruges passwordbeskyttelse med .htaccess?

Din .htaccess-fil skal indeholde følgende linier og placeres i den mappe som ønskes beskyttet:

.htaccess

AuthName "Skriv titel på beskyttelsen her"
AuthType Basic
AuthUserFile /fuld/sti/til/.htpasswd

require valid-user

Hvis der kun ønskes enkelte filer i mappen beskyttet fremfor hele mappen, udskiftes linien require valid-user med følgende:

.htaccess (fortsat)

<Files filnavn01.htm>
  require valid-user
</Files>

Eventuelt kan der tilføjes flere restriktioner og disse kan også angives for specifikke brugere. Der kan indsættes for lige så mange filer der ønskes.

.htaccess (fortsat)

<Files filnavn02.jpg>
  require user brugernavn01 brugernavn02 ...
</Files>

Sti til .htpasswd

Det er vigtigt at angive den korrekte fulde sti til .htpasswd-filen på linien med AuthUserFile i .htaccess-filen.

  1. Stien til roden af dit webhotel betyder det bibliotek på webserveren hvori din hjemmeside ligger (altså det bibliotek på serveren man opnår ved at besøge http://www.dit-domæne.dk/). Stien kan findes ved at uploade en fil med følgende indhold til din webserver og så kalde filen i en browser:
    <?php echo $_SERVER['DOCUMENT_ROOT']; ?>
  2. Stien i punkt 1. skal tilføjes stien som filen .htpasswd er uploadet til med udgangspunkt i roden af dit webhotel.

Eksempel

NB: husk at filerne skal navngives som .htaccess hhv. .htpasswd - altså startende med et punktum, da passwordsystemet ellers ikke vil virke.


Måske kan følgende side også have interesse: HTTP authentication with PHP.

» Til toppen